familie-ikonEn familie er som en uro, den er konstant i bevægelse. Hvis ét medlem ikke trives, påvirker det alle i familien. Når mor og far har problemer, reagerer børnene. Børn har ondt af det, de ikke hører. De fornemmer det, der ikke bliver sagt. I familie-terapi får alle familiemedlemmerne mulighed for at udtrykke sig. Opmærksomheden rettes på samspillet og på familiens ressourcer og muligheder for at skabe en positiv udvikling. Terapeuten vil sammen med familien finde en ansvarlig struktur, så alle familiemedlemmer kan trives og udvikle sig. Det sker at et eller flere familiemedlemmer har brug for individuel hjælp til at komme videre.

Mit familiesyn indebærer, at det er de voksne, der har ansvaret for at varetage såvel børnenes fysiske som psykiske og følelsesmæssige behov. Ligesom ansvaret for stemningen i hjemmet påhviler forældrene.

For mig at se, er det en moden beslutning at spørge om hjælp til at få familien til at fungere.